Description
Fyldige vine
Fyldige vine betegnes også ofte som kraftige vine eller tunge vine. Fyldige vine findes både som rødvine og hvidvine. De fyldige rødvine har ofte mange tanniner, de er mørke i farven, ofte med en høj alkoholprocent samt en smag af mørkebær såsom Kirsebær.
Med deres fyldige smag giver det næsten sig selv, at de disse vine nærmest kræver mad til selvom det naturligvis ikke er en nødvendighed. Grundet den store volumen i smag og duft bør fyldige vine serveres i store glas.
Eksempler på druer fyldige vine kunne være Syrah, Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Malbec og Nebbiolo.
Meget af det samme gælder for de fyldige hvidvine. Mærkegul farve, fyldig smag ofte nærmest fed i smagen. Den fede smag fremkommer ved lagring på egetræsfade, samt ved brug af malolaktisk gæring, også kaldet andengæring, som transformere æblesyre til den lidt mildere mælkesyre. Det giver en mere “cremet” eller fed hvidvin.
Druer brugt i de fyldige hvidvine kunne f.eks. være fadlagret Chardonnay, ofte oversøisk, eller Viognier.
I denne pakke med 12 flasker starter vi med en Verdejo fra Spanien. Fuld knald på citrus og tropisk frugt samt hvide blomster, som rammer næsen med det samme, Flot og fyldig smag. Dernæst tager vi oversøisk til Lodi i Californien, men en helt klassik fed Californisk Chardonnay. Den har ligget 8 måneder på fransk og amerikansk eg samt gennemgået malolaktisk gæring. Denne proces giver den lige præcis den fedme og smørret udtryk, som den skal have.
Vi fortsætter med fire tunge rødvine i form af to Tempranillo’er fra områderne Toro og Cigales i Spanien, en Cabernet Sauvignon fra Chile afsluttende med en Shiraz fra Australien. Tre druer der alle forbindes med fyldige vine. Især G7 Cabernet Gran Reserva skal lige åbnes et par timer før, den bør dekanteres og SKAL serveres til maden. Så er du advaret 😉
I pakken er følgende vine:
2* Blume Verdejo, Rueda, Spanien (hvid)
2* Blazon Chardonnay , Lodi, USA (hvid)
2* Sentero Roble Toro, Tempranillo, Spanien (rød)
2* Finca Museum Reserva, Tempranillo, Cigales, Spanien (rød)
2* G7 Cabernet Gran Reserva, Chile (rød)
2* T-series, Shiraz, Taltarni, Australien (rød)